image_pdfimage_print

Kursus nr: FUNK-003
Rutinering i livreddende førstehjælp A

Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne handlehensigtsmæssigt på et skadested og yde den nødvendige førstehjælp ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer.

Overordnet kompetencemål
Ved uddannelsens afslutning skal den enkelte deltager kunne:

  • Handle ud fra ud fra førstehjælpens 4 hovedpunkter i forbindelse med hjertestop.
  • Handle hensigtsmæssigt på et skadested, ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer.
  • Skabe sikkerhed, vurdere personer, tilkalde hjælp 1-1-2 – evt. få råd og vejledning via regionernes akuttelefoner, lejre personer og yde psykisk førstehjælp.
  • Give Hjerte-Lunge-Redning til en bevidstløs voksen person uden normal vejrtrækning – både med og uden en hjertestarter.

Yderligere sal deltageren kende:

  • Muligheden for hjælp fra den sundhedsfaglige person på alarm 1-1-2.

Kurset følger de retningslinjer og anbefalinger der udgives af The European Resuscitation Council (ERC) og Dansk Førstehjælpsråd (DFR), og er et standard kursus fra Dansk Førstehjælpsråd (DFR).

De praktiske øvelser foregår på gulvet og delvis ude, kursdeltagerne anbefales at medbringe praktisk tøj til dette formål.

På kurset indgår uddannelserne:

  • Førstehjælp ved hjertestop.
  • Førstehjælp til akut opståede sygdomme.
  • Førstehjælp til akutte skader.
  • Del 2 af basisuddannelsen ”Førstehjælp ved ulykker”.
  • Praktiske øvelser og cases.
Kursusinformation

Varighed: 7 timer. + pauser.

Deltagere: anbefalet. 12 stk. (maks. deltagerantal 16 stk.).

Pris pr. deltager: kr. 560,- + moms
Pris pr. hold: kr. 5.600,- + moms. (optil 12 deltagere)
Der er plads til maks 16 deltagere mod en mer pris á kr. 560,-  + moms pr. ekstra deltager.

Undervisning på hverdage, aftener og weekender.
Vi afholder kurset hos jer, uanset hvor i landet I
befinder jer.

Kørsel på Vestsjælland er inkl i prisen.
Kørsel i resten af landet tillægges prisen.
Til Fun, Jylland og Bornholm samt øer uden broforbindelse, tillægges prisen ekstra for evt. Bro/færgebillet.

Kursisterne får udleveret:

  • 1 Kursusmappe m/ indhold
  • 1 Førstehjælpsbog.
  • 1 Lommemaske i nøglering
  • Samt nødvendigt materiale

Dette er en standard funktionsuddannelse udarbejdet af Dansk førstehjælpsråd. Der udstedes et gyldigt DFR-kursusbevis til deltagere som gennemfører og består kurset med tilfredsstillende resultat.

Der gives DFR – kursusbevis til de deltagere som gennemfører kurset med tilfredsstillende resultat.

Denne uddannelse svarer til tidligere ”uddannelsesniveau minimum”, dog med overbygning i særtillægget, som anbefales til f.eks. borgere med et aktivt fritidsliv.