Kursus i førstehjælp ved skader på bevægeapparatet inkl. hovedskader

image_pdfimage_print

Kursus nr: TILVALG-003
Kursus i førstehjælp ved skader på bevægeapparatet inkl. hovedskader.

Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne handle hensigtsmæssigt ved skader på bevægeapparatet samt ved hovedskader.
Kurset skal endvidere sætte deltageren i  stand til at kunne vurdere hvornår der skal tilkaldes hjælp, henvises til læge/skadestue eller behandlingen kan afsluttes af førstehjælperen.

Samlet Kompetencemål
Efter endt kursus skal deltageren kunne handle hensigtsmæssigt ved skader på bevægeapparatet samt ved hovedskader.
Deltageren skal samtidigt kunne vurdere hvornår der skal tilkaldes hjælp, henvises til læge/skadestue eller behandlingen kan afsluttes af førstehjælperen.

På kurset lægger vi stor vægt på praktisk træning. Filosofien bag kurset er at man lærer mere af hvad man gør end hvad man hører om.

Kurset følger de retningslinjer og anbefalinger der udgives af The European Resuscitation Council (ERC) og Dansk Førstehjælpsråd (DFR), og er et standard kursus fra Dansk Førstehjælpsråd (DFR).

De praktiske øvelser foregår på gulvet og delvis ude, kursdeltagerne anbefales at medbringe praktisk tøj til dette formål.

På kurset gennemgås bla. emnerne:

  • Knoglebrud.
  • Ledskred.
  • Forstuvninger.
  • Brud på hofte og/eller bækken.
  • RICE-behandling.
  • Hjernerystelse.
  • Åbent og lukket kraniebrud.
  • Blødning mellem hjerne og kranie.
  • Psykisk førstehjælp
  • Praktiske øvelser.
Kursusinformation

Varighed: 1,5 timer. + pauser
Deltagere: anbefalet. 12 stk. (maks. deltagerantal 16 stk.)

Pris kombineret med en basisuddannelse.
Pris pr. deltager: kr. 80,- + moms.
Pris pr. hold: kr. 800,- + moms.
(optil 12 deltagere)

Pris ved “Stand alone- kursus” uden basisuddannelse:
Pris pr. deltager: kr. 200,- + moms.
Pris pr. hold: kr. 2.000,- + moms.
(optil 12 deltagere)

Der er plads til maks 16 deltagere mod en mer pris á kr. 80/300,-  + moms pr. ekstra deltager.
Undervisning på hverdage, aftener og weekender.

Vi afholder kurset hos jer, uanset hvor i landet I befinder jer.

Kørsel på Vestsjælland er inkl i prisen.
Kørsel i resten af landet tillægges prisen.
Til Fyn, Jylland og Bornholm samt øer uden broforbindelse, tillægges prisen ekstra for evt. Bro/færgebillet.

Kursisterne får udleveret:

  • 1 kursusmappe m/ indhold
  • 1 Førstehjælpsbog.(til lån på mondulkurser)
  • 1 Lommemaske i nøglering
  • Samt nødvendigt materiale

Dette er en tilvalgsuddannelse udarbejdet af Dansk førstehjælpsråd. Der udstedes et gyldigt DFR-kursusbevis til deltagere som gennemføre og består kurset med tilfredsstillende resultat.

 

Der gives DFR – kursusbevis til de deltagere som gennemfører kurset på tilfredsstillende vis.

Særlige bemærkninger::
For at kunne opnå DFR´s førstehjælpskompetence eller funktionsuddannelseskompetence SKAL deltageren inden for de seneste 24 mdr. have gennemført mindst 1 af basisuddannelserne:
“Førstehjælp ved hjertestop”
“Førstehjælp ved ulykker”