Er du klar til Børnenes Hjertestarterdag?
Tag familien med på Oslobåden d. 15-16. oktober — og lær at redde liv!
På Børnenes Hjertestarterdag sætter instruktørerne fra FIRSTaid-REDliv førstehjælpen i børnehøjde. Børn og voksne får mulighed for at lære førstehjælp, prøve en hjertestarter, lægge en kammerat i stabilt sideleje og ringe 1-1-2 — alt sammen på en sjov og lærerig måde.
Børnene kan deltage i konkurrencer om førstehjælp, hvor der bl.a. kan vindes flotte rejser med Go Nordic Cruiseline og et førstehjælpskursus til skoleklassen eller børnehaven.
Alle kan lære at redde liv — og det vigtigste er at man gør noget. Især børn er en uvurderlig hjælp i en nødsituation. En 5-årig kan med få øvelser lægge en voksen i stabilt sideleje og tilkalde hjælp — enten hos en voksen eller ved at ringe 1-1-2.
Undersøgelser fra Norge og Sverige viser desuden at børn der lærer førstehjælp i en tidlig alder er med til at reducere mobning i skolerne — fordi de lærer at tage ansvar for hinanden.
Aktiviteter
Sjove konkurrencer for børn!
Tør du udfordre dine venner og familie — og vinde en fed præmie?
Hvis du er mellem 2 og 14 år kan du deltage i vores sjove tegnekonkurrence om førstehjælp. De bedste tegninger vinder flotte præmier — og du kan være den heldige vinder af et minicruise med Go Nordic Cruiseline!
Vi trækker også lod blandt alle deltagere om en ekstra præmie — et gratis førstehjælpskursus til hele din skoleklasse eller børnehave. Forestil dig at du kan lære dine klassekammerater at redde liv!
Lær at lægge en person i stabilt sideleje!
Vidste du at et barn på kun 4 år kan lægge en voksen person på 100 kg i stabilt sideleje?
Stabilt sideleje er en af de vigtigste ting du kan lære — det kan redde livet på din mor, far, bedste ven eller legekammerat hvis de pludselig bliver dårlige.
Kom og prøv selv — vores instruktører guider dig hele vejen! Det er faktisk ret sjovt!
Lær at forbinde en hund!
Har du altid villet lære at hjælpe en skadet hund?
På Børnenes Hjertestarterdag får du chancen! Vores instruktører viser dig trin for trin hvordan du forbinder en skadet hund — og du kan øve dig på vores tøjhunde, som faktisk synes det er sjovt at få forbinding på!
Det er nemt, sjovt — og du går hjem med en færdighed der kan redde din bedste vens liv!
Lær at redde en hund!
Vidste du at rigtig mange hunde pludselig får hjertestop? Og vil du lære at redde din hunds liv hvis det sker?
På Børnenes Hjertestarterdag lærer du hvordan du giver hjertemassage og kunstigt åndedræt til en hund — og du kan øve dig på vores specielle hunde-genoplivningsdukker.
Har du en hund derhjemme er dette en unik mulighed for at lære at passe ekstra godt på din bedste ven!
Giv din yndlingsbamse plaster på!
Tag din yndlingsbamse eller dukke med — for her får du mulighed for at lære at give forbinding og plaster på!
Du kan øve dig på din bamse, din dukke — eller måske din mor, far eller søster tør prøve? Måske kan du forbinde far så han ligner en mumie? Vi lærer dig også hvordan man trøster og hjælper nogen der er kommet til skade. Det kalder vi psykisk førstehjælp — og det er faktisk lige så vigtigt som at få plaster på!
Lær at redde en du holder af?
Kan du redde livet på din bedste ven, din lillesøster eller din morfar?
Det kan du faktisk — og vi viser dig hvordan! På Børnenes Hjertestarterdag lærer du at give hjerte- og lungeredning på vores førstehjælpsdukker. Vi trykker på brystet og blæser luft ind — og holder hjertet i gang indtil hjælpen kommer!
Vi har dukker i alle størrelser så selv de allermindste kan være med — og det er slet ikke så svært som det lyder!
Demonstrationerne afholdes på dansk, norsk og engelsk.
Aktiviteter for de voksne!
Voksne kan også have det sjovt — og de må faktisk gerne være med!
Hvis du giver din mor, far eller bedsteforældre lov, kan de deltage i de konkurrencer vi har specielt for dem. Her er der bl.a. mulighed for at vinde en rejse med Go Nordic Cruiseline — måske kan hele familien komme med på tur!
Men husk — du må selv holde øje med dem så de ikke laver ballade. Vi passer dem ikke for dig! 😄
Er du turens bedste førstehjælper?
Tør du udfordre de andre passagerer og vise hvad du er lavet af?
I vores konkurrence dyster du mod andre om hvem der udfører den bedste hjerte- og lungeredning. Dommerne vurderer din teknik, rytme og indsats — og der er en fed præmie til vinderen!
Det kræver ingen erfaring for at deltage — vores instruktører hjælper dig på vej. Så kom frem og vis hvad du kan!
Kom og vis mor, far og hele skibet at du er den bedste førstehjælper ombord!
VIGTIGT AT VIDE
♥ Børnenes Hjertestarterdag er ikke en børnepasningsordning.
♥ Vi forbeholder os retten til at afvise børn under 10 år der ikke er ledsaget af en forælder, voksen ledsager eller ældre søskende.
En stor tak til vores sponsorer 2026
SÆRLIGT TAK TIL VORES HOVEDSPONSOR OG VÆRT
Og en særlig tak til vores andre sponsorer
Hjertestarterdagen
Hjertestarterdagen er en festlig og lærerig dag, der sætter fokus på vigtigheden af at træde til med livreddende førstehjælp ved hjertestop. Dagen afholdes hvert år den 16. oktober af Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden i samarbejde med frivillige aktører over hele landet.
Hjertestarterdagen ligger i efterårsferien og inviterer børn og voksne til spændende aktiviteter i hele landet for at sætte genoplivning på dagsordenen i Danmark. Flere end 10.000 danskere besøger arrangementerne, der finder sted i bl.a. indkøbscentre, forlystelsesparker, på gågader, biblioteker, banegårde og færger.
Dagen minder danskerne om, at det er vigtigt at træde til, hvis de er vidne til et hjertestop,
så flere overlever hjertestop uden for hospital i Danmark.
Du kan støtte op om Hjertestarterdagen ved at lave et arrangement på dagen, med information på din organisations hjemmeside, i nyhedsbreve og på sociale medier eller ved at deltage i et af Hjertestarterdagens arrangementer.
Fakta om hjertestop i Danmark
Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af hjertestop uden for hospital — det svarer til ca. 14 personer om dagen.
Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 15% (2024) — en svag stigning fra 14,4% i 2023.
♥ Uden genoplivning før ambulancen ankommer overlever kun 1 ud af 25 — ca. 4%
♥ Med hjerte-lungeredning før ambulancen ankommer overlever 1 ud af 7 — ca. 14%
♥ Med hjerte-lungeredning og stød fra en hjertestarter før ambulancen ankommer overlever 1 ud af 3 — ca. 33%
I 2023 trådte vidner til med genoplivning i 75,9% af alle tilfælde — en firedobling siden 2001 hvor kun 19% trådte til.
Næsten tre ud af fire hjertestop sker i private hjem — ca. 75%. Overlevelsen efter hjertestop i hjemmet er ca. 7%, mod ca. 22% ved hjertestop på offentlige steder.
Ifølge det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 50-70% hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden for 3-5 minutter.