Psykisk førstehjælp (Sundhedsfagligt personale)

Lær førstehjælp! — Red liv!
Tænk hvis det var din nærmeste!

KURSUS NR.: FHJ-022
VARIGHED: 3 timer + pauser

Psykisk førstehjælp handler om at kunne støtte og hjælpe mennesker der befinder sig i en akut krise — uanset om det skyldes en ulykke, en traumatisk hændelse eller et pludseligt tab.

Som sundhedsfagligt personale møder du mennesker i krise som en naturlig del af dit arbejde. Det stiller særlige krav til din evne til at genkende og håndtere akutte belastningsreaktioner — hos patienter, pårørende og kolleger.

En akut belastningsreaktion er en forbigående reaktion hos i øvrigt raske mennesker, udløst af en ekstraordinært voldsom fysisk eller psykisk belastning — f.eks. større ulykker, vold, trusler, dødsfald eller pludseligt tab af nære relationer. Reaktionen må betegnes som normal og fortager sig almindeligvis i løbet af få timer eller dage.

Reaktionsmønsteret kan antage mange forskellige former — og her er det særligt vigtigt at være opmærksom på den tilstand hvor personen bliver stille og indadvendt.

I langt de fleste tilfælde kan den akutte belastningsreaktion behandles med almindelig omsorg og professionel nærvær.

Kurset er teoretisk med cases tilpasset sundhedsfaglige situationer.


Praktisk information

  • Varighed: 3 timer + pauser
  • Maks. deltagere: 16 personer pr. hold — ved større hold kontakt os
  • DFR-kursusbevis: Nej
  • Der udstedes kursusbevis til deltagere der gennemgår og består kurset på tilfredsstillende vis, jf. uddannelsesplanens beskrevne kriterier
  • Undervisningssprog: Dansk, Norsk, Engelsk
  • Sted: Hos jer, hos os eller efter aftale
  • Pris: Kontakt os

Særlige bemærkninger

  • Dette kursus er ikke en del af Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesstruktur
  • Kurset er en udvidet version af FHJ-016 — særligt tilpasset sundhedsfagligt personale
  • Kursets varighed er fastlagt jf. gældende uddannelsesplan — kurset kan ikke afholdes på kortere tid
  • Der er indlagt små pauser i undervisningen — længerevarende pauser kommer i tillæg til den oplyste tid